Konditionstræning – hvad og hvorfor

konditionstræning så du har mere overskud til at kunne lege med dine børn - vælg træning med WorkBees

Hvad er konditionstræning ?

Konditionstræning kan være mange ting. Ofte er det bevægelse, hvor man arbejder aerob, altså med ilt. Kroppen forbrænder ”brændstof” ved hjælp af ilt, som du optager. Her arbejder du under syre grænsen. Det betyder, at du kun producerer den mængde syre, som din krop kan nå at nedbryde/fjerne fra dine muskler, så det ikke ophobes. Du kan også i kortere perioder dyrke konditionstræning ved anarob træning, altså uden ilt. Her arbejder kroppen så hårdt, at der opstår så meget syre i musklerne, at kroppen ikke kan nå at transportere det væk. Med det udfald at musklerne så lukker ned.

Konditionstræning er mange ting

I WorkBees vil der kun være få træningspas, hvor du kommer til at lave konditionstræning ved anarob træning. Ellers vil det være aerob træning. Den aerobe træning kunne være løb, cykling, spinning, step, zumba, gåture, mountainbike, cirkeltræning, svømning eller noget helt tiende. Konditionstræning er også hverdagsting, som græsslåning, støvsugning, gulvvask, have gravning etc. Det er dog mest sundhedsfremmende og ikke så meget konditionsopbyggende aktiviteter.

På WorkBees platform for konditionstræning er det hele lagt i rammer og tilpasset dig, så det ikke bare er sundhedsfremmende. Det er også muligt at bruge det til at opnå et mere kortsigtet mål. Og det uden at du skal bruge ekstra tid.

Hvorfor dyrker du konditionstræning?

Der kan være mange personlige grunde til at du vil dyrke konditionstræning. Du kan have et mål om at skulle gennemføre et løb eller deltage i en sportsevent. Eller du har lyst til at tabe dig eller undgå at blive forpustet, når du går op og ned af trapperne på arbejdet eller hjemme. Eller du vil måske gerne mindske risikoen for at få stress eller skader, når du i hverdagen leger med eller løfter dine børn.

For et langt liv?

Men det højeste mål med konditionstræning er, at du styrker din krop, dine lunger, dit hjerte, din hjerne og dine muskler. Så du får en højere chance for at få et længere liv med mere overskud og større friskhed. Det er dog et meget langsigtet mål og da der absolut ikke gives nogle garantier i livet, så har du og jeg ofte brug for andet motivation end: ”Jeg træner for at få et langt liv ,hvor min hjerne og krop fungerer”. Men det er faktisk derfor vi bør dyrke konditionstræning.

Men som sagt er det vigtigere at finde mål som er langt mere kortsigtede og ikke strækker sig mere end ½-1 år ud i fremtiden.

Hvorfor er konditionstræning godt for mig?

Igen prøver jeg ikke at blive for teknisk. Men der ligger 100 vis af forskningsresultater, som viser at det at dyrke konditionstræning har en sundhedsfremmende effekt på din krop. Du bliver i bedre humør af at træne, grundet at din krop udskiller ”glædes stof”. Ofte vil andre kunne se en mere glad og livlig person. Simpelthen fordi du er og føler dig mere glad og livlig.

Du vil ofte opnå en større selvtillid, som udspringer af, at du fysisk kan klare mere i hverdagen og kan stå imod større pres hjemme som på arbejde.

Konditionstræning giver mere overskud

Du vil også lettere kunne undgå skrig og råb i ulvetimen. Fordi du ganske simpelt har mere overskud til at tackle de situationer der bare opstår hvis du har små børn.

Kort sagt så gør din krop rigtig meget for at belønne dig hvis du gør noget godt for den. Sådan er vi mennesker evolutionsmæssigt bygget.

Og så har jeg ikke nævnt noget om dit sexliv eller om det at tabe sig. Eller det at sætte sig mål og nå det. Men det er også alt sammen nogle dejlige ”sidegevinster”, som er fantastiske.

Hvornår er det ikke godt for mig?

Det er faktisk altid godt for dig at dyrke konditionstræning. Men en undtagelse kunne være, hvis du er sygemeldt med stress. Så vil hård konditionstræning ikke være sundt for dig. Det er bl.a fordi du stresser kroppen yderligere ved at dyrke hård konditionstræning. Altså konditionstræning. hvor du ligger på 16 eller derover på Borg skalaen.

Hvis du er syg og har feber, så vil hård konditionstræning heller ikke være godt, da kroppen har brug for ro. Men hvis du ikke har feber, så kan du godt træne. Og det vil stadig have en sundhedsfremmende effekt, og måske endda være medvirkende til at du bliver hurtigere rask.

Men husk. Der skal være nok sund “benzin” på tanken.

Trods min viden – hvorfor træner jeg så ikke?

Det kan jeg helt sikkert ikke svare specifikt på. Men jeg kender godt problematikken og kan derfor tage udgangspunkt i mig selv. Selvom jeg har den opfattelse at mennesket er rationel og handler på den viden det får så er det bare ikke altid gældenden her.

Del indlægget

1 kommentar til “Konditionstræning – hvad og hvorfor”

  1. Pingback: Slankekur og træning eller Træning og slankekur! - Moller Merrild

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Inden du smutter helt!

Husk at tilmelde dig
5 tips til sunde børn

5 steps til sunde børn