Historien bag WorkBees

Hvorfor er WorkBees her idag - hvis du skulle være nysgerrig.

Historien bag WorkBees

7 år efter jeg forlod hæren med både styrke- og motionstræning og i særdeleshed løbetræning, som en del af min dagligdag, stod jeg en nat i min yngste piges værelse med en smertende ryg. Jeg havde lige løftet hende op af sengen, da hun rakte ud efter mig. Løftet var lidt skævt og noget i ryggen ”sprang”. Av for h…… tænkte jeg, men bed tænderne sammen og gik ind i vores soveværelset med hende. Jeg fik med besvær lagt hende ned i vores seng og kom selv under dynen. 

Jeg havde altid været i god form. 17 år med styrketræning og 25 år med konditionstræning. Træner for andre i ungdomsårene og nogle gange fordømmende overfor alle de ”civile skvat”, som ikke prioriterede deres sundhed og motion højt nok. Jeg havde alt viden om, hvor sundt det var at dyrke motion, spise sundt og holde kroppen fri for skader og ja nu lå jeg selv her efter 7 år i civilt, 41 år og var blevet et ”civilt skvat”. Og jeg følte mig lige pludselig gammel. 

Skvat eller arbejdsbi?

Men var jeg et skvat! Eller var jeg blevet en arbejdsbi? Et familiemenneske, som med fuldtidsjob, karriere, to små børn, villa, hund og have, havde alt for meget at lave og alt for lidt tid! Jeg havde brugt de sidste 7 år på at stifte familie, på det som livet i bund og grund drejer sig om, at skabe værdi. Og i den periode havde den travle hverdag svækket min krop, og med den viden var det nok kun én uden indsigt og erfaring fra familielivet, som ville kalde forældre for ”skvat” – tag’ den unge tosse, tænke jeg. Jeg var en arbejdsbi med en krop, som ikke blev trænet i hverdagen.

Opgivet at komme i form igen

På mit job brugte jeg 5-6 timer om dagen foran en computer, eller siddende på en stol. Sådan havde det i særdeleshed været de sidste 5-6 år. Jeg havde da prøvet at holde formen ved lige og i kortere perioder var det også lykkedes. Vi havde prøvet at komme i fitnesscenter, melde os til træningshold, bruge små træningsprogrammer på telefonen, osv. Men intet af det var holdbart og blev opgivet igen. Jeg havde egentligt så småt opgivet at komme i form igen, førend børnene var blevet 7-8 år. Men den nuværende situation fik mig til at indse, at det ikke var holdbart. De sidste 3-4 år havde været en lang rejse igennem mislykkedes træningsopstarter. Men nu besluttede jeg mig for, at finde en holdbar løsning, så jeg også de næste mange år kunne lege med mine børn, bære mine børn, tage dem op og trøste dem. Uden frygt for at få en skade af en eller anden art. 

Opdateret viden

Jeg begyndte at læse. Jeg læste nogle af alle de træningsmapper og bøger igennem, som jeg tidligere havde brugt. Jeg opdaterede mig om de nye trends inden for aerob og anarob træning. Jeg snakkede med tidligere kollegaer, som beskæftigede sig med træning til dagligt og læste magasiner og blade. Kort sagt, Jeg opdaterede min viden.

Så stillede jeg mig selv en hel række HV-spørgsmål, som skulle hjælpe mig med at afdække:

  1. Hvor jeg havde været?
  2. Hvor jeg var nu?
  3. Hvor jeg gerne ville hen?

Målet

Mit mål med træningen og udviklingen var hele tiden klart. Jeg ville kunne lege med mine børn. På gulvet, i naturen, på legepladsen eller i legeland. Jeg ville kunne hoppe, løbe, kravle sammen med dem og løfte, svinge og danse dem, mens de voksede op og blev tungere, hurtigere og stærkere. Og alt det ville jeg kunne med en minimal risiko for at komme til skade igen.
Min værste fjende var den travle hverdag, med alt for mange gøremål og for lidt tid. Hvad skulle der til førend jeg ville bruge lidt af min fritid på at træne?
Jeg kom hurtigt frem til, at de lette løsninger ikke holdt ret længe og var spild af tid. Dem havde jeg jo prøvet de sidste 4 år og der lykkedes det ikke. Og jeg havde bare fået mindre tid og flere gøremål i hverdagen. Mit arbejde gav mig jo ingen hjælp. 80 % af min tid foregik siddende. Jeg afprøvede, justerede, afprøvede og justerede, igen og igen.
Løsningen kom dog først, da jeg indså at jeg blev nødt til at bruge noget tid på planlægning, inden jeg gik i gang med træningen. Da begyndte det at give et bedre resultat. 

Der var fremgang og jeg kunne mærke en forøget styrke og energimængde, et større overskud og en større glæde sammen med børnene.

Løsningen

Løsningen blev et styrketræningsprogram, som styrkede hele kroppen bygget op over 7 kerneøvelser. Varighed under 1 time og med fokus på variation og maksimalt udbytte. Det skulle kunne trænes hjemme på en bænk med håndvægte (jeg fandt det hele brugt til under 1.000 kr. på DBA) eller i et fitnesscenter og give samme høje udbytte. 

Hver 4.-6. uge, skiftede jeg program, for at stresse musklerne optimalt, højne udbyttet og bevare motivationen. Da det var godt integreret i min hverdag, tog jeg hul på motivationen – for sofaen var stadig den største konkurrent. Motivationen var mine børn og en alliance med en kammerat. Vi skrev til hinanden og holdt hinanden op på aftaler. 

Derefter tog jeg hul på et konditionsprogram. Et konditionsprogram, som gav muligheder for valg ved hvert træningspas. Men som lå fast for 6 uger af gangen. Der blev trænet efter resultaterne af en løbetest, som jeg foretog hver 6. uge. Derved var jeg hele tiden på det rigtige niveau og spildte ikke tiden.
Det eneste, som jeg synes jeg manglede var en fora, hvor jeg kunne dele mine erfaringer og måske få nye ideer og inspiration. Det fora blev skabt og det kan du være en del af igennem WorkBees.

Jeg har, i en travl hverdag med job og børn, evnet at fastholde lysten og motivationen til at træne. Og den tid jeg bruger er effektiv og tjener et formål. Når jeg i dag leger med, løfter eller bære på mine børn er det med overskud og glæde og en krop der kan følge med. Og det er også en større fornøjelse, at arbejde i haven.

Jeg har endda sat mig et langsigtet mål om, at jeg vil være i tilnærmelsesvis den samme fysiske form, når jeg bliver 50 år, som da jeg var 30 år.

Hvad er dit mål? Måske kan WorkBees hjælpe dig!!!!

Herunder kan du læse om løsningen:

WorkBees' træningskoncept - FRA HÆL TIL TÅ

Modellen består af tre elementer: Træning, motivation og fællesskab. Modellen skal sikre, at du, selv en travl hverdag med børn og job, prioriterer at træne og opnår et højt udbytte for din tid. Konceptet er bygget op så det fastholder din motivation og hjælper dig med at træne, selv når du har et lavt energiniveau og det regner udenfor. Du skal ikke selv tænke nye tanker eller læse dig til ny viden – det vil blive lavet til dig, serveret for dig. Du kan træne i fitnesscenter, hvis du alligevel har et abonnement eller du kan gøre som jeg: træne hjemme i udestuen, kælderen eller et tredje sted.

Modellen er delt op i to forskellige metoder. En for styrketræning og en for konditionstræning. Begge programmer kan tilpasses, så de kan bruges af en nybegynder, en øvet eller en veteran, med samme høje udbytte. Men tankerne er tænk for dig.

Konditions- og løbetræning

Er bygget op på en løbetest, som der skal foretages hver 6. uge. Ud fra denne test, vil du kunne tilgå en månedlig træningskalender, som er tilpasset dine testresultater. Altså vil du hver 6. uge få en ny træningskalender, hvis du har behovet. Ved flere af træningspassene, vil der være valgmuligheder i forhold til flere typer træning. Såsom, løb, cykling, spinning, step etc. Der vil være tid og intensitet på alle træningspassene og det er lavet ud fra viden om, at de fleste af os bliver motiveret af, at der er progression i træningen.

Styrketræning

Er bygget op om 7 kerneøvelser fokuserende på ben, bryst, mave ryg, skuldre, triceps og biceps. Ved at træne de 7 muskelgrupper kommer vi igennem næsten hele kroppen. Træningen foregår IKKE i maskiner, da vi derved mister træningen af mange af de små muskler og fibre, som netop stabiliserer kroppen og gør dig stærk. Så øvelserne foregår med løse vægte eller kropsvægt. Konceptet er IKKE at blive stor, men at blive stærk i HELE kroppen.
Vi vil hver måned sætte fokus på en ny muskelgruppe, som vi vil gøre lidt ekstra ud af, hvis man synes det kunne være spændende.

Motivation

Motivation er essentiel for at fastholde træning over en længere periode. Det, at konceptet sikre, at du hver måned får nye øvelser eller/og træningspas med høj effekt og i hverdagen føler (og gennem tests) får bekræftet, at der er progression, er motiverende for de fleste. Vi vil have månedlige fokusområder og månedlige live sessioner, hvor vi kan snakke træning. Du vil ligeledes modtage mails og video peptalks i løbet af ugen. De vil ofte ligge om aftenen, når kampen mellem sofa og træning skal stås.

Fællesskab

At være en WorkBee forpligter. Vi er et fællesskab og hjælper hinanden til at nå målene. Vi har alle samme det fundamentale mål, at komme i bedre form og bedst muligt kunne følge dem vi elsker i hverdag og leg. På vores facebook side og i vores forum vil det være muligt at udveksle træningserfaringer og snakke om udfordringer både inden for træning og andet. Og måske vil det lykkedes, at finde en træningspartner, hvis det kunne have interesse. Måske bor du side om side med en WorkBee – hvem ved?

Alt det ovenstående har vi arbejdet med og gør det fortsat, fordi vi er slet ikke i mål endnu. Men det er lovende, ja man kunne fristes til at sige, at det er godt. Men det gør man jo ikke, når man er fra Jylland.

Inden du smutter helt!

Husk at tilmelde dig
5 tips til sunde børn

5 steps til sunde børn